1954 marts;Ludvig Vecht 60 år, kan se tilbage på en eventyr karriere
Indehaveren af Jyderup autoriserede Fjerkræslagter, Ludvig Vecht, ved en milepæl En mand med verdensry, indehaveren af Jyderup statsautoriseret Fjerkræslagteri, Ludvig Vecht, fylder tirsdag den 6. april 1954, 60 år. Det er et eventyrligt liv der kan ses tilbage på, så eventyrligt at ingen forfatter kan fortælle det bedre. Ludvig Vecht er født i Hornsherred, men forældrene flyttede kort efter til Nordsjælland, hvor moderen døde, og dette sidste blev skelsættende i den lille drengs liv. Kun syv år gammel måtte han ud at tjene. Det blev hos en læge, hvor han var en slags kusk, der skulle passe på hest og køretøj, når lægen var ude på husbesøg. Efter endt konfirmation kom Ludvig Vecht på forskellige gårde og arbejdede derefter som forvalter. Lysten til handel lå han i blodet, og i 1922 vovede han skridtet, at etablere sig som opkøber, ligesom han begyndte fjerkræslagtning under meget beskedne former. Senere flyttede han og hans hustru til Vedbysønder og Nordrup, for i 1929 at flytte til Jyderup. Sønnen, Poul Vecht, begyndte at hjælpe til, den nuværende førstemand Hjort Jørgensen, hans mor og bror var de eneste ansatte. Slagteriet foregik i ejendommens kælder. Den gang blev slagtet c. 500 stk. fjerkræ, nu 10.000 om ugen, og 30-40 mennesker er beskæftigede. For en snes år siden begyndte Ludvig Vecht at eksportere, væsentlig til Tyskland. I dag eksporteres til så godt som alle lande kloden over, og virksomheden vil blive udvidet til måske den dobbelte kapacitet den dag, Hr. Ludvig Vecht kan finde et passende areal i eller ved Jyderup. Sønnen og en svigersøn er med til at lede arbejdet, men det er Hr. Ludvig Vecht, som med sin klare indsigt og enestående forretningstalent er nerven i det hele. Trods sin medgang er Ludvig Vecht i besiddelse af stilfærdigt, nærmest beskedent væsen, sympatisk og venlig og lige ens mod alle. Hans virksomhed er bekendt for at være et ualmindelig godt arbejdssted og han den ideelle arbejdsleder. Fru Ane Margrethe Vecht har været sin mand en storartet støtte i arbejdet og er ligesom sin mand interesseret i, at alle befinder sig godt hos dem, og der er af og til blevet holdt fest for arbejderne og deres respektive mænd og koner. 60 års dagen vil ikke få lov at gå upåagtet hen1 1960 nov.; Besøg fra Thailand på Jyderup Fjerkræslagteri Ung Thailænder skal i en måned "i lære" i Jyderup, for at kunne blive leder i Thailand. Direktør Poul Vecht, A/S Jyderup aut. fjerkræslagteri, blev for kort tid siden forelagt en anmodning om at huse en ung Thailænder i ca. en måned, for at denne skulle lære at betjene de nye og hypermoderne slagte- og plukkemaskiner, der for nyligt er installeret på virksomheden. Thailænderen skulle derefter - når også andre fremgangsmåder blev lært - være leder af fjerkræslagteriafdelingen på et stort kombineret svine-, kreatur- og fjerkræslagteri i Bangkok. Anmodningen blev fremsat af firmaet ATLAS, der til virksomheden i Bangkok skal levere et mægtigt fryseanlæg, og som har leveret de nye maskiner til Jyderup2 1961 feb.; Tilbage til Thailand Den thailandske udsending mr. Lek Nitathem, der i ca. halvanden måned har opholdt sig i Jyderup, rejste i går videre til København, hvorfra han om kort tid fortsætter til Bangkok. Nitatham har sat sig ind i produktionen på Jyderup autoriserede fjerkræslagteri A/S, hvor han navnlig var interesseret i de nye og hypermoderne plukkemaskiner. L. N., der var udsendt fra Thailands regerings produktionsudvalg, har hidtil virket som produktionslærer på en skole, nærmest en højskole i Bangkok3 1965 dec.; Midlertidig standsning af fjerkræslagteriet fra 1. januar 1966 15.000 kyllinger og 1000 ænder slagtes daglig, håb om snarlig start på ny. Netop som store beløb er investeret i en modernisering af Jyderup autoriserede eksport fjerkræslagteri, har ledelsen besluttet, at der fra 1. januar 1966 standses for den daglige drift med midlertidig afskedigelse af personalet, men således, at salgs kølevognene fortsætter med at besøge de faste aftagere, idet der er oparbejdet dybfrostlager til et par måneder - og inden den tid er der afklaring på spørgsmålet om at fortsætte. Nyordning af dyrlægekontrol Slagteriets ejer, dir. Knud Nielsen, Forsinge Kontrolhønseri, udtaler at man i høj grad håber på, at standsningen kun er for en relativ kort tid. Der har været og er en del vanskeligheder for de små slagterier, og bl.a. skal der nyordning for dyrlægekontrollen, men Jyderup virksomheden har dog hævdet sig pænt, og vi regner med, at vi nok skal finde frem til en løsning. 40 ansatte Dir. Poul Vecht, der er søn af slagteriets grundlægger, dir. Ludvig Vecht, fratræder som leder pr. 1. januar 1966. Derimod forsætter bogholder Finn Larsen. med at lede kontoret og forestå regnskabet for salgsapparatet fra de omtalte salgs kølevogne. Dir. Ludvig Vecht begyndte i 1922 med få ansatte og ret trange forhold, med oparbejdede dygtigt virksomheden, som efter hans død blev ledet af sønnen og svigersønnen. Sidstnævnte fratrådte for et par år siden. Der er for tiden ca. 40 ansatte, og omsætningen har de senere år ligget på 4-5 mill. kr. årligt med eksport til mange lande. Håb om positiv løsning Der slagtes for tiden ca. 15.000 kyllinger og 1000 ænder om ugen, og det tempo fortsætter lige til jul, ligesom der skal arbejdes mellem jul og nytår, oplyser dir. Knud Nielsen, og slutter: Nu har vi julen og nytår til at fundere over tingene, og jeg gentager, at det er mit absolutte håb, at der kommer en for slagteriet positiv løsning, således at den normale drift kan genoptages. Det vil være den sundeste løsning, og derfor betragter vi standsningen pr. 1. januar 1967, som midlertidig - og forhåbentlig kortvarig4 1968 feb.; Fjerkræsslagteriet Fjerkræslagteriet ophører og genopstår uændret. Indehaveren af Jyderup autoriserede Fjerkræslagteri, Knud Nielsen, Forsinge kontrolhønseri, har overdraget virksomheden i Jyderup til firmaet Dansk Fryse Økonomi, ved dir. Keld Jørgensen. Det tidligere fjerkræslagteri skal indgå i DFØ's drift, afdelingen for grønt og frugt. En del ombygning og omlægning vil blive aktuelt når en endelig overtagelse har fundet sted. Foreløbig er overdragelsen kun på lejebasis. Jyderup Fjerkræslagteri var i mange år en blomstrende virksomhed, bygget og oprettet af dir. Ludvig Vecht, og der har almindeligvis været omkring 40 ansatte ligesom der var eksport til mange lande5 Jyderup kirkebog 1950-63 opslag 315 nr. 0: 28. august 1958, Johan August Ludvig Vecht dør og begraves. Slagteriejer af Skolevej. Efterlevende ægtefælle Ane Margrethe, født Jensen9 I 1983 køber hr. og fru Larsen Jyderup Fjerkræslagteri: Vi købte det tidligere Jyderup Fjerkræslagteri og "Eurogran" på skolevej 6 i Jyderup. Her lå nogle bygninger, som vi fandt, der kunne blive noget ud af siger John Larsen. Vi har foreløbig indrettet 4 dobbeltværelser for elever under EFG og HH, og disse elever forbliver som kostelever ved "Stedinghus". De øvrige lokaler er vi i fuld gang med at indrette til aktivitetslokaler som kondirum, sports sal og hobbyværksteder tilgængelige for samtlige elever ved Jyderup Privatskole10 |